Kære medlemmer!
På grund af sygdom har vi desværre modtaget afbud fra Lisbeth Hultmann.
I sidste sæson sprang Lisbeth Hultmann til med en feberredning, og nu igen er et venligt menneske sprunget ind med en feberredning.
Steen Leithoff, som er vores nye dynamiske webmaster, kommer og øser af sin store spirituelle erfaring og indsigt under titlen “Øjeblikkets Inspirationsenergi”.
De, som har oplevet Steen Leithoff, vil vide, at han med sit sprudlende humør og sit lyse livssyn er en fornøjelse at være i stue med, og hvor han end er, spreder han helt selvfølgeligt sin legendariske healingsenergi.
Det bliver alligevel en herlig aften!
Stemmen og følelserne
AFLYST Mandag 2 oktober 2023. AFLYST.
Lisbeth Hultmann er uddannet klassisk sanger med en fortid på Den Jyske Opera og DR. Er forfatter til flere bøger om stemmen – og spirituelt opvokset med Martinus` kosmologi og verdensbillede, som danner baggrunden for hele hendes arbejde.
Se mere om Lisbeth Hultmann på hendes Facebook profil.
Når vi frigør følelserne gennem stemmen, giver det overskud, glæde og fornyet vitalitet!
Hvordan kan vi bruge stemmen til at komme i bedre og dybere kontakt med vores følelser?
Hvordan forvandle de såkaldt negative følelser til noget positivt?
I musikken og sangens verden er det nærmest et krav, at alle slags følelser må være i spil,
og vi kan vi få stor glæde af at udtrykke dem alle og derved blive ’ven’ med dem.
I foredraget vil Lisbeth komme ind på, hvordan vi får en bedre accept af vores følelser,
og bliver i stand til at forvandle dem til noget positivt via stemmens kraft.
Lisbeth guider publikum til en frigørelse af stemmen og instruerer i:
- En forløsning af åndedrættet
- Healende og afbalancerende stemmeøvelser
- Fokus på dine egne følelser
- Spørgsmål og evaluering