Vær med i en
Interessegruppe / Studiegruppe / Meditationsgruppe
i Foreningen AlterNaturligVis
I foreningen AlterNaturligVis vil vi gerne give medlemmerne mulighed for at fordybe sig i holistiske og spirituelle emner, ud over de foredrag og oplæg, der holdes i løbet af sæsonen.
Det er derfor muligt at oprette og blive leder af / eller deltage i en eksisterende gruppe.
I sæsonen 2023-24 er der flg. interessegrupper i foreningen:
På mandage kl. 19 – 21.30 ca. 1 gang om måneden:
Sted: Det Gamle Posthus, Gilleleje Stationsvej 6, 3250 Gilleleje
Lokale: Balkonværelset på 1. sal
Start: Mandag d. 14. august 2023
Cirkelmeditation består i en fælles meditation: Via visualisering og meditation at finde kærligheden til sig selv og derved også til næsten.
Desuden samtales der om meditationen.
Gruppen er åben for nye deltagere gennem året.
Kontakt Connie Hellensten med sms på tlf. 60 83 80 08
Hvis du gerne vil oprette en ny interessegruppe, skal du kontakte foreningens Forperson, Steen Leithoff og få tilsendt en ansøgningsblanket pr. e-mail, som skal udfyldes og returneres til Steen. (Se kontaktoplysninger vedrørende bestyrelsen).
Her skal du bl.a. beskrive aktiviteten og fortælle os, hvilke datoer du ønsker at aktiviteten, skal foregå på.
Bestyrelsen behandler din ansøgning på førstkommende bestyrelsesmøde og meddeler dig, om interessegruppen er blevet godkendt.
For at opnå godkendelse skal aktivitetens formål falde ind under foreningens formål § 2 (Se foreningens Vedtægter).
Som leder af gruppen, skal du være medlem af foreningen, – men deltagerne i din gruppe behøver ikke alle at være medlemmer af foreningen.
Aktiviteten skal være åben for alle, dog kan deltagerantal begrænses og venteliste oprettes.
Vigtigt! Der må ikke tjenes penge på aktiviteten. Undervisning og instruktion gives gratis til deltagerne.
Dog må der godt indkræves gebyr for eventuelle udgifter.
I så fald skal regnskab aflægges til bestyrelsen og alt eventuelt overskud gives til foreningen.
Bestyrelsen vil straks efter godkendelsen forsøge at booke et lokale på de ønskede tider.
Interessegruppernes godkendelse skal fornys en gang om året via en kort anmodning pr. mail til Forpersonen. Det skal ske senest d. 1. maj.